Ofte stillede spørgsmål

 

  • Hvornår får jeg min pakke?

Langt de fleste ordrer afsendes fra vores lager samme dag, hvis de er bestilt inden kl. 12. Vi afsender max to hverdage efter bestilling. GLS har dag-til-dag levering. Du kan læse mere om levering her. Hvis der er varer i restordre, som kan forsinke din ordre, kontakter vi dig

 

  • Jeg har bestilt bolsjebøtter som bordkort eller bordpynt, og jeg har fået en mail fra GLS at der er en pakke på vej, men jeg har jo ikke godkendt bordkortene endnu - har I sendt dem?

Når vi ekspederer ordren bliver der automatisk sendt en mail fra GLS, hvor det kan se ud som om, at ordren er afsendt. Det er den ikke - vi pakker først ordren færdig og sender den, når vi har fået en endelig godkendelse af etiketten fra dig :)

 

  • Hvor kan man se ingredienser, næringsværdier og allergener på jeres produkter?

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelseVed hvert produkt er der to faner, beskrivelse og specifikationer, og her skal du vælge fanen specifikationer.

 

 

  • Indeholder glukosesirup og maltitolsirup gluten?

Glukosesirup og maltitolsirup kan være udvundet af hhv. hvede eller byg, men restindholdet af gluten er så lavt, at det er tilladt at betegne som glutenfrit. Gå til vores glutenfri kategori her.

 

  • Påvirker sødemidler i sukkerfrie produkter mit blodsukker?

Det kommer an på, hvilket sødemiddel der er tale om. Du kan læse lidt mere om de forskellige sødemidler her. Vi har naturligvis ikke kompetencer til at rådgive om kost og diæt, hvorfor man bør kontakte en læge, diætist el.lign. ved behov for at vide mere.

 

  • Hvornår har I åbent i butikken?

Vores almindelige åbningstider er mandag-fredag kl. 9-17 og lørdag kl. 10-14. Ved undtagelser fx ifm. højtider, vil de ændrede åbningstider fremgå på forsiden af webshoppen, og vil også typisk blive slået op på vores facebook-side.

 

  • Kan man få leveret varer lokalt?

Ved køb for over 300 kr. leverer vi gratis i Thisted by.
Kontakt os ved større ordrer og/eller levering andre steder i Thy/Mors.
HUSK vi sender gratis med Postnord eller GLS til hele landet ved køb for min. 500 kr.
For B2B-kunder gælder andre betingelser, kontakt os for at høre nærmere.

  • Kan man spise varer efter datoen for "bedst før"?

Som udgangspunkt: Ja. Det afhænger dog af, at varen har været opbevaret korrekt og stadig er egnet til at blive spist.
Man må gerne sælge varer efter udløbsdatoen, hvis de er mærket med "Bedst før" og ikke med "Sidste anvendelsesdato". Sidstnævnte har vi ingen af hos Svanenet. 
Det forudsætter, at varen tydeligt er mærket som udløbet. Dette gør vi her i webshoppen ved tydeligt at skrive DATOVARE samt den pågældende dato under varens navn. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside HER.

  • Jeg har bestilt for over 500 kr og anvendt en rabatkode, men jeg skal alligevel betale fragt?

Rabatkoder medregnes ved beregning af fragt. For at opnå gratis fragt ved brug af rabatkoder, skal varekøb fratrukket rabat være på mindst 500 kr. Vær opmærksom på, om varekøb kommer under 500 kr, når rabatten er fratrukket – fragtprisen vil da automatisk blive ændret.
(Dette gælder ikke for rabatkoder i gavekort).