Øl fra Thy

Thisted Bryghus:

Siden starten i 1902 har Thisted Bryghus været et selvstændigt bryggeri beliggende i Thisted.Med en enestående folkelig lokal opbakning har bryggeriet overlevet verdenskrige, kartoffelkure og finanskriser. Thisted Bryghus fremstår i dag som et særdeles veldrevet bryggeri med en flot vækst i både omsætning og resultat fra år til år.Bryggeriet har de senere år markeret sig som et af landets absolut mest innovative, og sender løbende en række nye spændende produkter på markedet.Mange produkter indeholder ingredienser, der er dyrket i et af landets smukkeste naturområder: Nationalpark Thy.Det har kastet en række priser af sig. Blandt andet er Thisted Bryghus udnævnt til Årets Danske Bryggeri i 2015, 2016 og 2017. Bag prisen står Forbrugerorganisationen Danske Ølentusiaster.

Linds Homebrew:

Linds Homebrew er skabt af Betina og Jørgen Lind, som i flere år har eksperimenteret med håndbrygget øl hjemme på adressen i Thisted.
Opskrifterne på øllene udspringer i et ønske om at lave spændende og velsmagende øl, som gerne må have et tvist fra naturen i Thy.
De hjemmebryggede øl har vakt stor interesse og nydelse i parrets bekendtskabskreds og dette har ført til, at deres øl nu brygges i lidt større skala i samarbejde med forskellige bryggerier i Danmark, således at flere kan få mulighed for at købe og smage deres øl.