Område |
Portugal, Douro |
Drue |
Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinto Cão |
Vinifikation |
Gæring stoppet efter 48 timer ved tilsætning af 77% druealkohol. Lagret udelukkende på egetræsfade. |
Alkohol |
20 % |
Smagsnoter |
Let røgede toner med en blød smag af valnødder og |
Anbefales til |
Dessert, ost |
Vinen
Otima er nytænkning indenfor portvin, og allerede den smukke og anderledes
flasketype signalerer, at man her vil gøre op med de lidt stereotype forestillinger
om portvin. Den klare flaske gør, at indholdet har en indbydende, nærmest
kobberagtig gennemsigtig farve. Serverer man det let afkølet, får man en delikat
og frisk nydelse. Gæringsprocessen har varet i 48 timer og er foregået
udelukkende ved hjælp af de naturligt forekomne gærceller, og gæringen er
stoppet ved at tilsætte 77 % ren druealkohol i forholdet én til fire. Således er en
stor del af det naturlige restsukkerindhold bevaret. Aldersangivelsen er 20 år,
hvilket betyder, at den gennemsnitlige lagring af forskellige årgange giver en stil
som en 20-årig Tawny, og selve lagringen er foretaget på egetræsfade (pipes) i
kældrene i Vila Nova de Gaia. Mørk, gyldenbrun (tawny) farve med let røgede
nuancer med en blød smag af valnødder og tørret frugt. Den medfødte sødme
bliver aldrig vammel med føles fyldig og meget delikat.
Douro
Den portugisiske vinregion Douro følger, som navnet antyder, Dourofloden, der
skærer sig igennem det nordlige Portugal. Den er præget af verdens måske
mest stejle vinterrasser, anlagt for flere hundrede år siden. Skifer og granit
præger jordbunden, og mellem vinmarkerne står pittoreske appelsintræer,
oliven, fyr og korkeg. Douro-regionen står for nogle af de absolut bedste og
mest komplekse portugisiske bordvine, men det er naturligvis først og fremmest
for portvinene, at området er kendt.
Warre's
Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og
siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin. Man
etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt
bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten
af god portvin. Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig
med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer. Den daglige ledelse fra
Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer
så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen. Warre’s er eneste portvinshus,
der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.
Kunder der har købt dette produkt har også købt

