Warre's Otima 10 Year Tawny

199,00 DKK


50 cl


Lagerstatus: På lager
stk.

Område

Portugal, Douro

Drue

Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinto Cão

Vinifikation

Gæring stoppet efter 48 timer ved tilsætning af 77% druealkohol. Lagret udelukkende på egetræsfade.

Alkohol

20 %

Smagsnoter

Bouquet af moden frugt med en dejlig delikat og blød smag med nuancer af nødder, mandariner og abrikoser.

Anbefales til

Dessert, ost

 

Vinen

Otima er nytænkning indenfor portvin, og allerede den smukke og anderledes
flasketype signalerer, at man her vil gøre op med de lidt stereotype forestillinger
om portvin. Den klare flaske gør, at indholdet ligner flydende rav og serverer
man den let afkølet får man en frisk og liflig nydelse med en smag af
mandariner, puddersukker, abrikoser og nødder. Gæringsprocessen har varet i
48 timer og er foregået udelukkende ved hjælp af de naturligt forekomne
gærceller, og gæringen er stoppet ved at tilsætte 77 % ren druealkohol i
forholdet én til fire. Således er en stor del af det naturlige restsukkerindhold
bevaret. Aldersangivelsen er 10 år, hvilket betyder, at den gennemsnitlige
lagring af forskellige årgange giver en stil som en 10-årig Tawny, og selve
lagringen er foretaget på egetræsfade (pipes) i kældrene i Vila Nova de Gaia.
Gyldenbrun (tawny) farve og en god duft af tørret frugt og valnødder. Smagen er
nærmest cremet, men alligevel frisk med nuancer af nødder og puddersukker.

 

Douro

Den portugisiske vinregion Douro følger, som navnet antyder, Dourofloden, der
skærer sig igennem det nordlige Portugal. Den er præget af verdens måske
mest stejle vinterrasser, anlagt for flere hundrede år siden. Skifer og granit
præger jordbunden, og mellem vinmarkerne står pittoreske appelsintræer,
oliven, fyr og korkeg. Douro-regionen står for nogle af de absolut bedste og
mest komplekse portugisiske bordvine, men det er naturligvis først og fremmest
for portvinene, at området er kendt.

 

Warre's

Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og
siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin. Man
etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt
bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten
af god portvin. Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig
med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer. Den daglige ledelse fra
Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer
så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen. Warre’s er eneste portvinshus,
der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.

Kunder der har købt dette produkt har også købt