Område |
USA, Colombia Valley, Washington State |
Drue |
Riesling |
Vinifikation |
Koldfermenteret på ståltank |
Alkohol |
12 % |
Smagsnoter |
Ren og rank riesling, slank og klassisk dog med lidt oversøisk præg og sødme som hvide ferskner og mandariner |
Anbefales til |
Ost, stærkt krydret mad, lyst fjerkræ, vegetariske retter, sushi |
Vinen
Riesling trives fantastisk i området Columbia Valley. Riesling er en af de druer
der egner sig fremragende til at lave sprøde, friske hvidvine og når druen får
rigelig med sol, bliver aromaerne vidunderligt florale og sødmefulde midt i den
ellers fine, lidt strenge syre. Denne Riesling fremstår rank og ren, meget elegant
og lukker sig fornemt op med sødme af hvide ferskner og mandariner. Rigtig
dejlig hvidvin og vinmagerren Bob Bertheau udtaler, at det er hans egen
yndlingsvin til friske østers.
Columbia Valley - Washington State
Columbia Valley er et stort område i den østlige del af Washington State, i det
nordvestlige hjørne af USA. Det til trods, ligger Columbia Valley på breddegrad
med Frankrigs store vindistrikter Loire, Bordeaux og Bourgogne, men til forskel
har Columbia Valley en del flere solskinstimer og ganske lidt regnvejr. To
kystbjergkæder fungerer som solid mur mod det noget mere ustadige, kolde og
våde vejr i det vestlige Washington State. Perfekte omstændigheder til sunde,
smagfulde modne druer – og ditto veltillavede vine.
Chateau Ste. Michelle
Chateau Ste. Michelle er et af USA's mest prominente vinhuse, grundlagt i 1934,
og dermed Washington State's ældste vinhus. Filosofien er at kombinere
klassisk, europæisk vintradition med 'New World-innovation'. Til det har huset
engageret vinmagere fra den toscanske prestige-familie Antinori og den tyske
Riesling-ekspert Dr. Loosen - vinmageren fra Mosel, der med rette kaldes "the
rockstar of Riesling". Ste. Michelle står sammen med Stag's Leap Wine Cellars
for nogle af USA's officielt bedste vine. Chateau Ste. Michelle blev i 2012
udnævnt til "United States Producer of the Year" i “Wine and Spirit Competition
(IWSC)."