Gratis levering v/ køb over 500,-

Om os

Svanenet er en lille familiedrevet virksomhed, med rødderne dybt plantet i Thy.

 

Vi er en internationalt baseret virksomhed, som har kunder og samarbejdspartnere i rigtig mange lande. Vi har en platform, som, på trods af, at vi er både beskedne jyder og ydmyge Thyboer, tænker stort og har et næsten ubegrænset potientale.

 

Firmaet startede på hjemadressen, med produktion og salg af bolsjer og andre lækkerier. Vi har siden starten i marts 2013, oplevet en stor vækst, så vi i dag udover produktionslokale med ca 100 m2 bolsjeproduktion også har lager, pakkeri og butik på 240 m2 i Thisted industrikvarter.

 

Vi har i dag udover webshop i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland et stort forhandlernet med 65-70 forhandlere fordelt i primært Thy, Mors, Salling, Himmerland og Vendsyssel. Derudover er en stor del af Svanenet's aktiviteter salg af reklameslik og gaver til små, mellemstore og store virksomheder i hele Danmark og udlandet.

 

 

 

Peter står for produktion af bolsjer, samt alt håndværksmæssigt vedligehold og ny-opførsel.

Han er iværksætter ud over det sædvanlige og også idémand bag mange nye tiltag.

Peter smider mange bolde i luften, og ikke alle kommer ud i det virkelige liv, men mange bliver til nye tiltag i firmaet.

 

 

Joan er købmand, med stort K, og står for alt vedr salg.

Hun har et stort servicegen, og sætter altid kunden i centrum.

Joan er personaleansvarlig og sørger for at alt på lager, kontor og i butikken kører, så alle varer bliver pakket.

Det er vigtigt for hende at ordre altid kommer ud til tiden.